Guide til rengøring af fliserne på terrassen

Rensning af fliser
Guide til rengøring af fliserne på terrassen
Henrik Andersen
-
21/12/2022
-

Både alger, snavs og flisepest er med til at gøre livet surt for haveejere, der har en fliseterrasse. Der findes dog effektive metoder, som du kan tage i brug, hvis du vil rense fliserne på terrassen – også helt uden at beskadige fliserne. Bliv klogere på, hvordan du gør, i denne artikel.

Brun sæbe og gammeldags knofedt

Det er muligt at fjerne både alger og flisepest på terrassefliserne ved brug af knofedt og brun sæbe. Du kan også tage andre midler i brug, hvis de er hårdt sat til, men ikke desto mindre kan du komme langt, hvis du gør brug af en kombination af knofedt og brun sæbe. Det er samtidig den mest miljøvenlige måde at rense fliserne på.

Hvis du vil være sikker på, at du får fjernet det hele, så skal du bruge dine egne muskler sammen med både rent vand og en hård kost. Det kræver derfor, at du smører ærmerne op, for du kommer ikke udenom, at det er hårdt fysisk arbejde. Hvis fliserne er hårdt ramt, så kan du bruge en blanding med brun sæbe.

Du kan også bruge en fliserenser, men være forsigtig

Ønsker du ikke at bruge dine muskler til at fjerne alger og skidt fra fliserne, så kan du også bruge en fliserenser med et såkaldt ‘patio cleaner’-mundstykke på. Den er især velegnet, når du har gjort forarbejdet på egen hånd. Her bliver arbejdet desuden en del nemmere, og det er bestemt ikke lige så fysisk hårdt.

Hvis du er i tvivl om, hvilken fliserenser du skal investere i, så kan du se en oversigt over de bedste modeller på Heybolig.dk. Du bør dog være opmærksom på, at du skal være særdeles forsigtig, når du skal rengøre overfladen på fliserne med en fliserenser, så du undgår, at der kommer skade på belægningen.

Sand kan slibe skidtet væk

Hvis du ikke ønsker at bruge en decideret fliserenser, så kan du også slibe algerne væk, hvis du strøer sand ud på dem og fejer det væk efterfølgende. Det anbefales, at du anvender fugesand, som virker næsten lige som sandpapir. På den måde kan du slibe fliserne rene, og det er der mange fordele ved.

Det er en proces, som tager tid, men ikke desto mindre beskadiger du ikke fliserne. Hvis fugerne ikke er helt fyldte, er det samtidig en god idé at anvende denne metode, fordi du på den måde får fyldt fugerne med frisk sand, så du kan få bugt med ukrudtet. En god løsning, som også er effektiv.

Ønsker du en helt nye fliser, så læs mere om fliselægning her.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!